JWOC Tour international registrations only

JWOC 2010 O-camp i Aalborg

Centralt placeret mellem de 6 JWOC Tour-terræner

JWOC Tour tilbyder nu O-camp for alle, der kommer til Nordjylland i forbindelse med JWOC.

På O-campen kan I bo sammen, hvad enten besøget gælder deltagelse i publikumsløbene eller man er tilskuer til JWOC – eller begge dele.

JWOC har indgået en fordelagtig aftale med Danhostel Aalborg Vandrerhjem og Aalborg Camping og Hytteø, Skydebanevej 50, 9000 Aalborg. Link til kort:

På O-campen er der både vandrerhjem, campingplads og hytteudlejning. Der er således mulighed for netop den overnatningsform, der passer hver enkelt, uanset gruppens størrelse. O-campen er smukt beliggende ned til Limfjorden og byens nye lystbådehavn – kun 3 km fra Aalborg Centrum.




Briefing og velkomst

Lørdag den 3. juli om aftenen vil der være briefing og velkomst for alle o-løbere på O-campen. Her gennemgås ugens program og spørgsmål besvares. Stævnelederen for JWOC Tour og flere fra hans stab vil være til stede.


Træningsløb

I hele JWOC-ugen tilbyder O-campen træningsløb på faste poster opsat i følgende terræner:


  • Mølholm 1:10000 – bebyggelse, friluftsområder, park og strandenge (O-campen er indtegnet på dette kort)
  • Fjordparken 1:5000 – (O-campen er indtegnet på dette kort)
  • Hasseris 1:10.000 – stort kort med bebyggelse, parker, veje og stier. Indeholder også fortræningsområdet Mølleparken og AOK’s klubhus. (O-campen er indtegnet på dette kort)
  • Mølleparken 1:7.000 – fortræningskort til JWOC-landsholdene (AOK’s klubhus er indtegnet. Afstand ca. 4 km fra O-campen)
  • Sygehus Syd og Zoo 1:5000 – sprintkort. (Afstand ca. 4 km fra O-campen)


Kort med alle poster påtegnet kan købes i O-campen (receptionen) for 40,- DKK pr. stk.

Afstande fra O-campen

Aalborg kaserner (JWOC stævnecenter):                                           9 km (16 min)

Blokhus (tourløb søndag 4/7):                                                          38 km (45 min)

Åbningsceremoni (søndag aften 4/7):                                                 4 km (9 min)

Aalborg Universitet (JWOC og tourløb mandag 5/7):                            9 km (19 min)

Svinkløv (JWOC og tourløb tirsdag 6/7):                                           52 km (58 min)

Kollerup (JWOC og tourløb tors-fredag 8/7-9/7):                                 51 km (56 min)

Aalborg City (tourløb torsdag 8/7):                                                     3,5 km (8 min)

Rebild (JWOC og tourløb lørdag 10/7):                                              34 km (37 min)


O-campens faciliteter

På o-campen er der trådløst internet og TV, så der er mulighed for både at hente dagens resultater fra JWOC og at følge med i fodbold-VM i Sydafrika. Der er også mulighed for madlavning.

Inden for gå-afstand (1200 m) findes Aalborg Friluftsbad, som er et stort friluftsområde med flere saltvandsbade, vipper mv. Bemærk at gæster på O-campen har gratis adgang hele ugen.

I nærheden (max. 2000 meter) findes både restaurant, pizzaria, pandekagehus, cafeer og iskiosker. Desuden er der en række forretninger og supermarkeder.

Der henvises til følgende sider:

http://www.danhostelaalborg.dk/

http://www.aalborgcamping.dk/

Booking sker direkte hos vandrerhjemmet eller campingpladsen. HUSK at oplyse, at du deltager i JWOC O-camp 2010.

Last Updated (Thursday, 15 April 2010 15:27)

Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner